Indspil og udgiv din egen lydbog
Har du lyst og mod på selv at indtale din bog/bøger som lydbog?
Ønsker du personlig vejledning gennem hele processen?
Må det ikke koste en formue at producere og udgive?
Med STREAMINGPORTALEN får du den komplette løsning. Vi sørger for, at du får mulighed for at indspille din lydbog på professionelt udstyr, og at lydbogen får det rette efterbehandling, så den er klar til udgivelse. Og ikke mindst, at den bliver udgivet på de største danske streamingtjenester og salgskanaler.
Har du en god stemme?
Når du selv lægger stemme til din egen bog, kan det virke ekstra troværdigt for lytteren – men måske har du overvejet, om du har det, det der skal til for at indtale en lydbog? Lad os teste det. Du skal blot indtale et lille uddrag af din bog på en telefon, og så lader vi vores lydfolk give deres professionelle vurdering af, hvordan det lyder, og om din stemme egner sig.
Lydmøde
Inden du går i gang med selve indspilningen, holder vi et lydmøde med dig. Her vil vi blandt andet tale om eventuelle ønsker for lydbogen. Det kan være, du er i tvivl om, hvordan illustrationer og faktabokse skal formidles i lydbogen, om det nødvendigvis skal være en én til én-indlæsning ord for ord af den trykte bog, eller om du skal tilføje noget ekstraordinært til lydbogen, for eksempel lydeffekter og musik (mod tillæg). Vi taler derudover om selve indlæsningsprocessen, hvordan vores udstyr virker, hvordan godkendelsesproceduren er og lignende. Kort og godt alt det, du har brug for at vide, inden du går i gang. Lydmødet foregår enten i vores studie på Nørrebro eller via telefon.
Indspilning
Når du er klar til at indspille, kan du vælge at gøre det i vores hyggelige lydstudie på Nørrebro i København. Her kan du altid tage fat i os, hvis der opstår spørgsmål eller udfordringer undervejs, og indspilningen foregår uden tidspres.
Hvis du ikke har mulighed for at komme til København, eller blot fortrækker at sidde derhjemme, kan vi sende vores professionelle udstyr hjem til dig, hvor i ro og mag og vante omgivelser kan indtale lydbogen i dit eget tempo. Også her er der mulighed for at få assistance undervejs. Udstyret fylder meget lidt.
Efter at lydbogen er indspillet, sørger vi for den rette efterbehandling, så den er klar til udgivelse og overholder alle standarder i forhold til udgivelsesplatforme.
Udgivelse
Du er nu klar til at udgive din lydbog, og det kan du gøre nemt og enkelt via STREAMINGPORTALEN. Vi sørger for at registrere dig som udgiver, at du får et ISBN-nummer, og at lydbogen bliver tilgængelig for lyttere på streaming-tjenesterne Mofibo/Storytel, BookBeat, Saxo Premium og Nextory samt Bog & idés
lydbogsstreaming-app.
Derudover gør vi det muligt, at din lydbog kan blive udvalgt til eReolen, der er
bibliotekernes udlånsservice for digitale bøger. Endelig sørger vi for, at det bliver muligt at købe din lydbog gennem en lang række forhandlere, blandt andre www.saxo.com og www.bog-ide.dk – samt at du får en egen webshop, hvorfra du kan sælge lydbogen direkte til dine lyttere.
Indtal selv din lydbog i vores studie eller hjemme hos dig selv
Pris | Egen indtaling
Indtal i vores hyggelige studie på Nørrebro eller lej udstyr til hjemmeindspilning
[ I alt 7.500,- kroner inkl. moms. ]
Inklusive moms, studieleje*, indledende lydmøde samt efterbehandling af lydfiler, så lydbogen er klar til udgivelse og overholder alle standarder i forhold til distribution.
Skal du indspille en digtsamling, kortroman, børnebog eller anden lydbog, der varer under tre timer, får du rabat på den samlede pris (gælder kun ved indspilning i vores lydstudie på Nørrebro).
* Det har ikke indflydelse på prisen, hvor mange timer du bruger i studiet.